Clan War Leagues er den faste, månedlige turnering i Clash of Clans, hvor klaner fra hele verden mødes i en serie af syv krige. Når sæsonen begynder, vælger klanen om de vil stille op i 15 mod 15 eller 30 mod 30, og derefter kæmper de dagligt mod nye modstandere. Hver deltager har kun ét angreb pr. kamp, hvilket gør planlægning, timing og samarbejde helt afgørende for at sikre flest mulige stjerner og høj total ødelæggelse. Resultaterne samles over hele sæsonen og afgør, om klanen rykker op eller ned i ligaerne, der spænder fra Bronze til Champion.
Belønningen er både æren ved at vise klanens styrke og de eftertragtede League Medals, som kan bruges til at købe magiske genstande, ressourcer og særlige items i butikken. CWL er derfor ikke bare en konkurrence, men også en mulighed for at styrke klanen gennem faste, strukturerede kampe, hvor alle spillere bidrager til det samlede resultat og fællesskabet vokser med hver sejr.
Nedenstående eksempel er baseret på en 30vs30 Clan War League, hvor spillerne opdeles i tre grupper: bund er de nederste 10, midten er de midterste 10, og toppen er de øverste 10 på rosteren. Hvis formatet derimod er 15vs15, justeres opdelingen naturligvis, så bund er de nederste 5, midten de midterste 5 og toppen de øverste 5.
Her angriber man lige over, dvs. man går efter sit eget nummer (også kendt som Mirror Attacking-taktikken). Bundens vigtigste opgave er at sikre så mange stjerner som muligt mod fjendens tilsvarende nummer. Hvis en spiller ikke føler sig i stand til at klare sit “spejl”, kan der eventuelt byttes med en anden fra bunden. Husk, at det altid er helt okay, hvis et angreb ikke lykkes – og at det er en god idé at bede om råd og forslag til angreb fra de mere erfarne medlemmer i klanen.
Midtens opgave er at lukke de huller eller manglende angreb, som bunden eventuelt har efterladt, og ellers angribe modstandere fra midten eller højere (nr. 1–20), hvor man føler sig rimelig sikker på at kunne få 3 stjerner. Midten agerer selvstændigt, kører free-for-all og angriber dér, hvor det giver mest mening.
De stærkeste spillere går efter modstandernes topbaser. Hvis der opstår huller i midten eller bunden, kan de lukkes, men hovedfokus skal være at presse i toppen og sikre så mange stjerner som muligt. I toppen er vi nødt til at bruge klan-chatten aktivt og diskutere, hvem der er bedst stillet mod hvilke baser. Det er stadig free-for-all, men med tydelig koordinering. Husk, at det ofte er bedre at lukke 2 manglende stjerner i midten end kun at hente 1 stjerne i toppen.
Bund (21–30) – Mirror Attacking: Angrib dit eget nummer. Fokus på sikre 3-stjerner. Byt hvis nødvendigt. Det er okay hvis angrebet fejler – bare deltag og spørg om hjælp.
Midt (11–20) – Free-For-All: Luk huller fra bunden og angrib hvor du realistisk kan få 3-stjerner. Ager selvstændigt og vælg det der giver mest mening.
Top (1–10) – Clutch Crew: Gå efter topbaser. Koordiner i chatten hvem der tager hvad. Fokus på stjerner i toppen, men luk huller hvis nødvendigt.